|
I mine sessioner bruger jeg samtale terapi, samt metoder fra kognitiv terapi og dele af coaching.
Kognitiv terapi er en dokumenteret effektiv terapi form, og er en forholdsvis hurtigtvirkende terapiform, hvis klienterne tager ansvar for eget forløb, og laver de hjemmeopgaver, som der gives med hjem hver gang.
Kognitiv terapi, er ikke et såkaldt quik-fix, men derimod en terapiform der giver dig strategier til, at kunne håndtere livets udfordringer i din nuværende situation, men også næste gang, du støder ind i en lignende udfordring.
Hjemmeopgaverne der bliver stillet, er individuelle og baserer sig ud fra de mål, vi i sessionerne arbejder med.
Jeg arbejder både med par, individuelle og singler.
Nedenfor kan du se en del af de problemstillinger og emner, som jeg ofte arbejder med.
* Forebyggende parterapi - henvender sig til de par, som endnu ikke har de store diskusioner, uenigheder og skænderier. Parret lærer strategier til, at bevare en god kontakt, samt at kunne mindske skænderier i fremtiden, når forelskelsen stille og roligt bliver til hverdag.
* Parterapi inden for alle områder - henvender sig til de par som har konflikter i dagligdagen.
Der kan være mange årsager til disse små og store konflikter. Det kan være tidligere skuffelser, utroskab, dårligt fungerende sexliv, med eller uden sexlyst, og det kan bunde i misforståelser i kommunikationen.
Parterapi kan også være til dem, der ønsker inspiration til deres samliv og sexliv.
* Individuel terapi - er for både singler, og personer i parforhold. Det kan dreje sig om emner såsom dårligt selvværd, manglende kendskab til egen seksualitet, problemer med at finde den rette partner mm.
Desuden arbejder jeg med nedenstående emner, i både parterapi og individuel terapi.:
- Manglende åbenhed omkring egen seksualitet.
- Accept af engen seksualitet.
- Manglende pleje af forholdet, samt mindske stressfaktorer hos en eller begge parter.
- Manglende evne til at få orgasme.
- Rejsningsbesvær, for tidlig eller for sen sædafgang, samt eventuelle smerter ved samleje.
- Selvværdsproblematikker.
- Fejlfordeling af kønsroller i parforholdet.
- Afhængighed af porno, sex, eller af kærlighed.
- Graviditets og efterfødselsreaktioner.
- Fetichme.
Sidder du/I med en problemstilling som ikke står nævnt på dette site, er du/I mere end velkomne til at kontakte mig, enten pr. telefon eller pr. mail. Se kontaktformularen nederst på hjemmesiden.
|